GUIDE TIL VEDLIGEHOLDELSE

BRUG MED OMTANKE

Alle smykker vil vise tegn på slitage ved brug. Alle typer overflader og finish (blank, mat, hamret o. lign.) vil ændre udseende, som følge af denne slitage og vil med tiden forsvinde stille og roligt.


Alle overfladebelægninger (forgyldning, rhodinering, oxidering o. lign.) vil med tiden forsvinde som følge af denne slitage. Graden af denne slitage er bestemt af, hvor meget og hvordan smykket bliver brugt.

Smykket skal anvendes med hensyntagen til konstruktionen.  Er det spinkle, hule og overflade-belagte produkter, tåler de kun nænsomt og lejlighedsvis brug. Produkter med sarte materialer (emalje, læder o.lign.) skal ligeledes bruges skånsomt. Kraftige og massive produkter tåler bedre dagligt brug. Slitage er ikke en reklamationsberettiget fejl eller mangel ved produktet. Ligesom alt muligt andet bliver ting slidt og får mærker.

For at få den længst mulige glæde af dit smykke, anbefaler vi:

-at du ikke bærer dit smykke når du sover, bader, dyrker sport, er ved stranden, laver havearbejde og andre lign. aktiviteter.

-at dit smykke ikke udsættes for parfume, hårlak, bodylotion, solcreme o. lign. produkter med kemisk indhold, der kan påvirke smykkets materialer.

-at du opbevarer dine smykker separat så de ikke ridser hinanden. 

-at du jævnligt får dit smykke efterset og serviceret. 

Vi anbefaler, at du får efterset og renset dit smykke 1-2 gange om året. Smykker som bæres regelmæssigt udsættes for naturlig slitage, hvorfor det er en god idé at få efterset greb, fatninger, ringskinner m.m. ved samme lejlighed.

RENE SMYKKER 

Sørg for at holde dine smykker rene. Hvis dine smykker er af guld og diamanter, kan du med fordel selv rense dem med en blød tandbørste og sulfo. Smykker med mere skrøbelige ædelsten bør efterses og renses på værkstedet (smaragder, opaler, koraler, turkiser m.m.). Hvis du er i tvivl, så spørg os gerne.

Perler er naturens mirakler og skal behandles varsomt for ikke at ødelægge perlernes glans. Vi anbefaler, at du jævnligt tørrer dine perlesmykker af med en opvredet klud, da silkesnoren ikke skal blive våd. Vi anbefaler, at du en gang om året får efterset kæden med tanke på en eventuel omtrækning.

POLERING OG RHODINERING

Smykker der får hakker og ridser kan poleres op, men det bør altid gøres med omtanke, da lidt af materialet slides af hver gang. Hvidguldssmykker får oftest en rhodium belægning for at få hvidguldet til at fremstå helt hvidt. Denne belægning slides over tid, og kan selvfølgelig ikke undgås, hvorfor smykket igen skal rhodineres. Smykket bliver først poleret op, herefter rengjort og til sidst bliver det belagt med en ny belægning af rhodium, som foregår ved en galvanisk procedure.

Hvis smykker skal bevares smukke hele livet, skal de bæres med omtanke samt jævnligt vedligeholdelse og efterses hos guldsmeden.

PLEJE AF DIT UR

GIV DIT UR ET PAR ØJEBLIKKE AF DIN TID. Tid er den mest værdifulde handelsvare vi besidder. Et ur er vores konstante følgesvend. Mekaniske ure, i særdeleshed, er små maskiner, der leverer ganske forbløffende præstation år ud og år ind. Ligesom biler, kræver de også regelmæssig, professionel service. For at sikre at dit ur stadig er en kilde til glæde i mange år fremover. Du bør rense urets lænke med jævne mellemrum det fjernes lettest ved hjælp af en blød tandbørste og opvaskemiddel. Tør det af med en blød klud efterfølgende. Læder- og gummiremme tørres af med en klud og bør skiftes ud hvis den begynder at sprække eller blive alt for snavset.

Opbevar dit ur på en tør og kølig plads, og undgå at udsætte det for direkte sollys og fugt. Hvis du ikke bærer dit ur i længere tid, så sørg for at sætte det i en beskyttende kasse eller etui.

Dit ur kan blive beskadiget, hvis det udsættes for stød og slag. Undgå derfor at slå eller tabe dit ur, og tag det af, når du udfører aktiviteter, der kan medføre stød eller belastning.

Et ur kan have brug for en service fra tid til anden for at opretholde dets ydeevne og præcision. Følg producentens anbefalinger for vedligeholdelse, og få dit ur serviceret af en professionel urmager, hvis der opstår problemer eller behov for reparationer.

Magnetiske felter kan påvirke urets ydeevne og præcision, så hold dit ur væk fra magnetiske enheder som mobiltelefoner, højtalere og magnetiske armbånd.

Hvis dit ur er batteridrevet, så sørg for at skifte batteriet, når det er ved at løbe tør. Brug kun batterier af høj kvalitet, og følg producentens anvisninger for batteriskift.